Frørup Kirke

Kirken
Som det gælder hovedparten af Danmarks kirker, at de er blevet til i tidsrummet mellem ca. år 1000 og 1200, er også Frørup kirke en middelalderkirke, hvis tidligste fase går tilbage til omkring år 1140.

Denne udgave af kirken var dog af omfang kun omkring en tredjedel af, hvad vi ser i dag.

Et par hundrede år efter er der kommet en korbue på, men det store tårn og kirkens ydre som helhed er fra omkring 1500-tallets begyndelse.

I 1883 blev tårnrummet isoleret fra kirkens skib og kom til at fungere som et flot våbenhus, der uden særlig udsmykning virker imponerende alene ved dets størrelse og kuppelformede hvælv. Det gamle våbenhus og indgangen i kirkens sydside blev ved samme lejlighed omdannet til graverkontor og materialerum.

Den gradvise udvidelse af den oprindeligt ret beskedne landsbykirke, som i dag har en statelig fremtoning i forhold til omgivelserne, skyldes i høj grad indtægterne fra helligkilden ”Regisse Kilde.” I forbindelse med denne var der fra middelalderen og frem til år 1900 et stort marked, som i dag er blevet erstattet af Ørbækmarkedet, der jo stadig år for år samler mere end 100.000 mennesker.

Sydmursstenen
Kirken fremstår klassisk dansk og hvidkalket, men går man en tur rundt om kirken falder særligt én sten i øjnene, nemlig gravstenen for smeden Mads Pebling, der fik en fin begravelse engang i 1200-tallet.

Stenen er lagt ind i sydmuren, som var en fornem placering, og den kan tydeligt identificeres som mindesmærke for jernsmeden, idet der både er afbilledet ambolt, hestesko, hammer og tang.

Desuden en latinsk tekst skrevet med gotiske store bogstaver, her gengivet med vore dages bogstaver:

“Hic jacet Matheus Pebling Faber 
cuius anima requiscat in pace.”

Og det betyder:

“Her hviler Mads Pebling Smed.
Gid hans ånd må hvile i fred.”

Frørup Kirkegård
Kirken og kirkegården, som omkranser kirken, er placeret centralt og åbent i landsbyen og kan ses på lang afstand, som det jo er typisk for de danske kirker. Og ud over den nævnte ”Smedesten” er der flere markante gravmæler, som fanger øjet.

Blandt andet mindesmærket for en afholdt overlærer, H. Lindhardt, som døde tilbage i 1916; en stor sten, som er placeret nær den sydlige mur ved siden af den gamle indgang. På nordsiden findes en flot obelisk for skolelærer Saul.

På kirkegården kan man også se den med efeu omkransede sten over Rine Laub, hvis svigerfar var Hieronymus Laub, præst i Frørup fra 1801-48. Han var farfar til vores store salmedigter Thomas Laub, der blev født i Langå Præstegård. Hieronymus´ sten er noget forvitret, men står stadig i lapidariet på den nordlige side af kirken.

Frørup kirkes inventar
Kirkens indre
Når man i dag benytter den nuværende indgang i kirkens vest-ende, træder man som sagt ind i det imponerende tårnrum, hvor en kraftig stemmes efterklang varer i adskillige sekunder, idet der stort set ikke er udsmykning eller møblement. Der er først og fremmest hvide vægge og højt til loftet.

Når man går videre gennem døren ind til skibet, kirkens hovedrum, som længst fremme afsluttes ved koret og det østvendte alter, mødes man af et lyst og noget mere imødekommende, men stadig højtideligt rum.

Ganske usædvanligt er det, at gulvet skråner svagt, men tydelig mærkbart op gennem midtergangen.

Altertavle
Altertavlen er barok og afbilleder de tolv apostle, seks på hver side af et stort midterfelt med Jesu korsfæstelse.

Der er et væld af træfigurer, som er kunstfærdigt udskårne. Men kirkens altertavle kan vendes, og det sker imellem fastelavn og påske, hvor man ser passionen, lidelseshistorien, i otte flotte malerier fra lidt før år 1500. Malerierne står i klare farver og gengiver trin for trin påskens begivenheder.

Prædikestolen
Den er et renæssancearbejde fra 1580, udført i egetræ. Udskæringerne i stolens billedfelter gengiver treklangen tro, håb og kærlighed. Derunder ses de fire evangelister med deres symboler: Mathæus med englen, Markus med løven, Lukas med oksen, og Johannes med ørnen.

Den såkaldte himmel oven over prædikestolen, som skal reflektere talen, så den bedre høres i kirken, var en periode malet blå, indtil man ved restaureringen i 1975 fik afdækket de fineste liljeranker, som symboliserer opstandelsen og livets sejr over døden.

Kirkebænk
Herskabsstolene og alle de nedre bænkerækker er fra 1612, hvor ejeren af Holckenhavn, som dengang hed Ulfeldtsholm, Jacob Ulfeldt, lod dem indsætte efter en brand i Frørup kirke og landsby.

Initialerne for Jacob Ulfeldt (16 IWF 12), som havde patronatsretten, og hans hustru Birgitte Brockenhuus (16 BB 12) er sat på stolenes gavlfelt sammen med familiens våben.

Kirkeskibet
Efter to års arbejde blev kirkens skib hængt op den 1. søndag i advent 1997, og det er bygget af Frank Madsen fra Korsør. Det er en model af et skib, som formentlig er bygget i 1780 i Skotland.

I år 1800 blev det købt af Asiatisk Kompagni, der gav det navnet Christianshavn. Det nåede kun at sejle tre gange til Kina, inden det med hele den danske flåde blev taget af englænderne i 1807, hvor København blev bombet.

Orgelet
Vender vi os mod udgangen af kirken, ser vi kirkens nye pulpitur, hvorpå orglet er placeret.

Pulpituret er tegnet af arkitekt Lehn Petersen fra Odense i forbindelse med restaureringen af kirken i 1975. Samme år blev også det ti stemmer store orgel fra Markussen og Søn sat op.

Bog om Frørup Kirke
Min forgænger i embedet, N.C. Lilleør har skrevet en meget fin bog om Frørup Kirke, som stadig kan erhverves ved henvendelse til præsten i Frørup, og jeg har med hans tilladelse gengivet enkelte træk af denne bog i ovenstående. Bogen koster 80 kr.

Tekst André Friis Møller