Tårup Kirke
Kirkens historie
Tårup by og det omgivende land var i mange århundreder en del af Frørup sogn med middelalderkirken i Frørup som sognets eneste kirke. Omkring 1877 havde der længe været et stort ønske blandt Tårups befolkning om at få egen kirke og være fri for transporten til Frørup Kirke.
Kirken ligger på en grund skænket af baron Holck, og den kostede 20.000 kr. at opføre. De 10.000 kr. blev bevilget af finansloven, baron Holck og grev Molkte-Hvitfeldt gav hver 2.000 kr. og resten kom ind ved indsamling fra byens borgere og bønder. Tårup Kirke er tegnet af arkitekt J. Eckersberg og er opført af røde mursten som en lille bygning, der består af kor og skib med spirprydet tårn mod vest. Tårnet er tækket med kobber, resten med skifer.
I Hans Rasmussens bog ”Frørup Sogns Historie” fra 1945 er der på fire sider beskrevet, hvordan kirken blev bygget. St. Bededag i 1883 blev grundstenen lagt og 4. november stod kirken klar til brug.
Våbenhus
Våbenhuset er lille og beskedent, hvidkalket og uden nogen udsmykning.
Inventaret er pragmatisk nok kun et par bænke, et spejl og en stumtjener.
Skibet
Skibet er et temmelig stort og lyst rum i smukt afstemte farver, overdækket af et såkaldt tøndehvælv, som medvirker til en god akustik. Selve rummets arkitektur er enkel, så det rektangulære skib føres over i korpartiet ved hjælp af to trin og en indsnævring af korhvælvingens loftshøjde. Der er hele 200 siddepladser, hvilket er stort for en kirke i en landsby af Tårups størrelse.
Farvenuancer
Oprindelig var kirken domineret af brune meget mørke farver. I 1969 blev der foretaget en grundig restaurering, hvor maleren Lisbeth Andersen fik til opgave at komme med forslag til en samlet farvekomposition for kirkerummet. Det blev gennemført og farvesætningen i kirkerummet fremstår nu i grå, røde, orange og grønne farver i en harmonisk helhed. Det hedder sig, at Lisbeth Andersen bl.a. lod sig inspirere af de sten og farvenuancer, som hun fandt ved at gå ture langs kysten ved Tårup.
Som sagt blev de første initiativer til kirkens opførelse taget i 1877, hvor det indskrives i sognepræstens kaldsbrev, at ”han skal og være pligtig til at holde Andagtsøvelse i den østlige Del af Sognet efter de Bestemmelser, der nærmere måtte blive tagne, samt regelmæssig Søndags- og Helligdagsgudstjeneste, saafremt en Filialkirke maatte blive opført sammesteds.” Det blev den kun seks år senere, og dermed fik Tårup styrket sin identitet som en selvstændig landsby.
Det var en tid, der på en anden måde end i de tidligere århundreder var præget af forandringer. For i og med Grundlovens indførelse og den stigende folkelige selvbevidsthed, samt f.eks. højskolernes uddannelse af ungdommen indenfor landbrugsfaglige og kulturelle områder, så bredte der sig både en virkelyst og et nyt håb om bedre kår, såvel som en religiøs stillingtagen.
Derfor blev der oprettet nye højskoler, brugsforeninger, andelskasser, andelsmejerier og andelsslagterier og der blev bygget utallige forsamlingshuse og missionshuse. Her i sognet kom andelsmejeriet i 1886 og forsamlingshuset i 1890.
Det er altså i denne periode af flittig virksomhed og aktivitet, at Taarup kirke bliver bygget, og årsagen må siges at være, at man kort og godt ville have sin egen kirke og stå på egne ben.
I 2010 blev så endelig alle såkaldte kirkedistrikter opgraderet til at hedde sogne, så uafhængigheden af Frørup så at sige er stadfæstet administrativt.
Grundstenen blev lagt den 20. april 1883 på baggrund af donationer fra såvel Rigsdagen som fra private, og efter en stor frivillig arbejdsindsats kunne man allerede den 4. november, Allehelgensdag, indvie kirken.
Den er opført af arkitekt J. Eckersberg i røde sten med skifertag og tårn mod vest. I det ydre har den i det store og hele ikke undergået væsentlige forandringer undtagen i forbindelse med en ombygning af tårnet i 1908. Problemet med tårnet var, at der trængte fugt ned i murværket, fordi der kunne samle sig vand i den rundgang, der oprindelig udgjorde tårnets top. Det blev bygget om i stil med tårnet og spiret på Nyborg kirke. I 1985 var der igen behov for fornyelse af taget, og man fik en løsning, som skulle ligne et rigtigt gammelt kobbertag, idet man lagde galvaniserede og bemalede jernplader på – kunstigt ir kaldtes det.
Dog trængte tårnet allerede igen i 2007 til en grundig renovering, da en del af det indre træværk var blevet råddent, fordi det gamle tag var blevet utæt. Træværket blev fornyet, og taget blev nu i stedet for de galvaniserede jernplader tækket med kobber. Den forgyldte vejrhane og korset øverst på spiret rækker smukt glimtende op mod himlen, idet den genspejler solens stråler og peger opad, som vil den vise os, at mennesket dels skal se mod Gud, og i lyset fra ham skal vi se hinanden.
Koret
Koret er hævet i forhold til skibet og loftet sænket, så at stemningen så at sige fortættes oppe omkring alteret, hvorpå Guds Ord i form af bibelens gamle og nye testamente er placeret. Den store læderindbundne billedbibel er en gave fra Kirstine ”Gert” Jensen.
Der er ingen overdådig udsmykning, som man så ofte ser i vores gamle kirker, men desto mere naturligt fanges blikket af det centrale: altertavlen og dens budskab om den opstandne Frelser. Den er malet af F. C. Lund i tiden omkring kirkens indvielse og motivet er Jesu Kristi åbenbaring for Maria Magdalene påskemorgen.
Desforuden kaster tre projektører lys over korset øverst på altertavlen, således at Golgatas tre kors står som skygger på væggen, opstandelsens mørke baggrund.
Tårup kirkes inventar
Orgelet
Det var først i 1909, man fik et orgel I Taarup kirke. Det var et såkaldt pneumatisk orgel, skænket af Klavs og Anders Teglgaard, og med det var menigheden sikret salmeledsagelse helt ind til det veludtjent i 2001 blev erstattet af et nyt Marcussen & Søn.
Det nye orgel har med sine to manualer og pedal hele ti stemmer, hvilket betyder, at der kan spilles med mange forskelligartede klangbilleder og en varieret dynamik.
Det kan ikke nedefra ses, at der er kommet nyt orgel, for man lagde vægt på at bevare den helhed, som orgelhuset udgør sammen med det øvrige af kirkerummet, men alt bag facaden er aldeles nyt og velfungerende.
Skib
I de danske kirker har man en rig tradition for symbolsk i det område af kirken, som kaldes skibet, hvor menigheden er bænket, at have ophængt et skib i loftet som udsmykning.
Taarup kirke havde ikke sådan et, men da Olga Nielsen fra Hjørnegården havde skænket en pengegave blev det besluttet ved 100-års jubilæet i 1983, at der skulle ophænges et skib. Det blev en model af et skib, der netop sejlede på Storebælt I det år, kirken blev bygget.
Da besætningen på skibet engang på Middelhavet havde reddet otte forliste søfolk, blev det i taknemmelighed malet af en sydfransk munk, og maleriet kan den dag I dag ses i en kirke tæt ved Antibes i sydfrankrig.
Andet inventar
Selv om det i 20-binds værket ”De danske Kirker” fra 1967 prosaisk oplyses, at ”Inventaret er fra opførelsestiden”, så gælder det altså i dag hverken orgel, skib, lysekroner, bibel eller klokker.
Døbefont, altertavle og prædikestol er ganske vist er fra kirkens første tid, men i hvert fald prædikestolen fremstår helt anderledes efter restaureringen i 1967.
Kirkesølvet er ud over de oprindelige dele, kalk og disk, ved en gave fra provst Gohr blevet beriget med en stor sølvkande og en oblatæske. De smukke lysekroner er blevet ophængt i den første halvdel af 19-hundredtallet.
Klokkerne hører alle i sognet, men ikke mange ser de tankevækkende små indskrifter. Begge bærer inscription om at være støbte i Holland i 1972 af Petit og Fritsen og den lille dertil teksten:
Taarup menighed til tjeneste
– Gud til ære
På den store klokke gengives englens udsagn fra juleevangeliet, som det står hos evangelisten Lukas:
”Se, jeg forkynder jer en stor glæde”